7 Tips Til Sælgeren På Loppemarkedet
Overvejer du at starte som sælger på et af landets loppemarkeder? Et loppemarked er en fantastisk mulighed for at få solgt ud i alle de ting, man har opbevaret i gemmerne. Men hvordan bærer man sig lige ad med at få solgt mest muligt, når nu man har fået slæbt tingene hen til pladsen? Vi giver dig syv tips til at sælge mere på loppemarkedet.
1. Standen
Du skal naturligvis købe en stand, hvis du vil sælge noget som helst. En stand koster en smule på langt de fleste pladser, men det er bestemt pengene værd. Husk at finde ud af, hvad du får med for prisen på din stand. Er der borde eller ej, vælger man selv placering osv.
Alt dette er en god ide at få afklaret, så du ikke lige pludselig møder uventede udfordringer, som eksempelvis et manglende bord.
2. Pak strategisk ned
Det er en god ide at være velforberedt, når du skal på loppemarked. Et godt tip er at pakke tingene ned i samme rækkefølge, som de skal op. Ved at gøre dette sparer du en masse tid, og din stand vil fremstå mere præsentabel.
3. Sæt priser
Der er intet værre end at gå og kigge på varer, uden at vide, hvad tingene koster. Omvendt er det mindst lige så irriterende hele tiden at skulle svare på, hvad det og dét koster. Derfor er det en enormt god ide at sætte prisskilter på de ting, du sælger.
4. Organiser i kasser
Vil du gerne trække masser af kunder til “butikken”? Så bør du forsøge dig med at lave kasser, hvor alting eksempelvis koster 20 kroner. Placer kasserne et sted, hvor man får øje på dem, og de er let tilgængelige. Som en sidegevinst sparer du også en masse bordplads, uden at miste eksponering.
5. Find din smertetærskel
Dette er mindst lige så vigtigt, som at prissætte sine ting. Du bør på forhånd gøre op med dig selv, hvor fleksibel du er i forhold til prisen på dine varer. Du vil måske være mere tilbøjelig til at sælge nogle ting billigere, end andre. Gør dig nogle tanker på forhånd om, hvor fleksibel du er.
6. Byttepenge
Selvom det efterhånden er et fåtal, så er det ikke alle mennesker, der er brugere af Mobilepay, Swipp eller lignende. Nogle, især på loppemarkeder, er fortsat flittige brugere af den kontante valuta. Derfor er det en rigtig god ide at medbringe nogle byttepenge. Vil du være på den sikre side, bør du medtage 500 kroner i mønter.
7. Udnyt den sidste time
Mange sælgere på et loppemarked vil gerne slippe for at slæbe for mange ting med hjem, hvilket gør dem mere fleksible ifht. Priserne. Netop dette er forbrugerne fuldstændig klar over. Dette skal du som sælger udnytte! Vær parat på at gå lidt ned i pris, hvis du gerne vil sælge en masse.
Tak til ProRengøring
Vi takker ProRengøring for deres støtte i forbindelse med udarbejdelsen af denne artikel.